Grethe Nielsen

Mine foretrukne redskaber er blyant, tusch og acryl. Blyanten er jeg særligt glad for; den er enkel og kan skabe så utroligt mange udtryk fra den groveste skitsestreg til den fotografisk besnærende illusion. Det kan man selvfølgelig også med de andre materialer, men for mig lå og ligger den største udfordring i at bruge et årtusindgammelt redskab og langsomt aftvinge det dets "hemmeligheder". Og så kræver en blyant ikke andet end sig selv og noget papir for at fungere."

Har gået på Holbæk Kunsthøjskole hos Bjørn Ignatius Øckenholt, på Borups Højskole hos Bjørn Kirk, på Glyptoteket hos Laurant Auer, Ærø Kunsthøjskole hos Cecilia Westerberg og senest hos Bjørn Ignatius Øckenholts Billedkunstskole på Nørrebro.