Søren Tougaard

Når man som Søren Tougaard bor i byen, og oplever livets mange faser med den som reference, dannes en masse oplevelses- og erindringsbilleder.

Billederne repræsenterer hver især en fastholdelse af enten en oplevelse eller et lille, sanseligt øjeblik. Måske et lysskær efter et regnskyl, mens mans sidder på en café med en god ven eller noget andet, der på en eller anden måde hæfter et sanseindtryk til en situation.

Mennesket er ikke en synlig del af maleriet, men det er den menneskelige tilstedeværelse, der gør billedet interessant. Som objekt er byen et spændende æstetisk og arkitektonisk studie, men i dette tilfælde er det sekundært.