Gregers Oddershede

Jeg har efterhånden malet i mange år. Jeg har fulgt en del kurser på Svendborg Kunstskole, Aarhus Kunstakademi og Gimsinghoved i Struer, men er ellers autodidakt.

Jeg baserer ofte mine billeder på projekter, hvor jeg på den ene eller anden måde beskriver og portrætterer personligheder og miljøer jeg finder spændende. Men ind imellem portrætterne, finder jeg også stor fornøjelse ved at lade penslen få mere frit spil med kraftige farver og store brede strøg i mere abstrakte malerier.